Penge & magt

 

Penge og magt

"Penge er en bemærkelsesværdig menneskelig opfindelse, et mentalt symbol, en social organisation og et middel til anvendelse og overførsel af social magt". 

Lige nu ser vi verden snurre vildt ud af kontrol, flygte fra sin traditionelle bane og vise spøgelset af en "front-on" kollision med økonomien, demokratiet og menneskehedens velfærd. Bekymring omkring det herskende monetære system har givet anledning til opfordringer til afskaffelse af det nuværende system af nationale valutaer, en tilbagevenden til guldstandarden, fjernelse af gældspenge og renter, tilbageførsel til lokale valutaer, der var fremherskende i tidligere århundreder, og opfindelsen af nye former for penge såsom energivaluta eller jordvaluta knyttet til produktiv kapacitet og naturressourcer. Mængden af ideer, der florerer i medierne, antyder at der er udbredt utilfredshed og forvirring blandet med en god dosis myte og overtro med hensyn til  oprindelse, art og rolle af penge i samfundet. 

Ny forskning viser, at vi bliver mindre empatiske og mere lovbrydende af at have rigdom og magt, og det kan muligvis have alvorlige konsekvenser for samfund ikke at være opmærksom på dette fænomener.

En lang serie af studier fra bl.a. University of California, Berkeley, viser ret overbevisende, hvordan det at have magt og penge kan undergrave menneskelige egenskaber som moral og empati og fremme egoistisk og grådig adfærd i en lang række situationer.

Andre studier viser, at jo rigere eller mere magtfuld en person er, jo mindre er de

person i stand til at aflæse ansigtsudtryk og vise empati for andre. Eksempelvis er der en klar sammenhæng mellem, hvor dyr en bil man kører i, og hvor meget hensyn man viser overfor fodgængere. Hundredvis af videooptagelser i Californien viser, at jo dyrere bilen er, jo mindre tilbøjelig er personen til at stoppe for fodgængere i en fodgængerovergang. Jo dyrere bilen var, jo mere brød de færdselsloven. Op mod 50 procent i kategorien af de dyreste biler ignorerede fuldstændig fodgængerne.

Professor Dacher Keltner, der har skrevet bogen The Power Paradox: ”Mennesker stiger ofte til magten på grund af de gode kvaliteter, de besidder – evnen til at arbejde sammen med andre og at lytte, for eksempel. Men når de får magt, mister de disse gode kvaliteter og begynder at opføre sig markant anderledes. To ting ændres. For det første når folk får magt har de en tendens til at blive mindre empatiske, mindre følsomme for, hvad andre mennesker tænker eller siger. For det andet, når folk føler, at de har magt, har de en tendens til at blive mere impulsstyrede. Folk er mindre interesserede i, hvad andre tænker om dem, mere fokuseret på deres egne ønsker, og de har tendens til at handle mere impulsivt…. Forskningen viser også, at personer med magt er mere tilbøjelige til at udvise upassende seksuel adfærd”.
Et par gode eksempler på dette kunne være Silvio Berlusconi, Putin og mange vil nok også tænke på Trump i den forbindelse, selvom listen er lang.

Den tidligere italienske regeringschef Silvio Berlusconi, medieejer, ejer af fodboldklubben AC Milan og mange-milliardær 

Vladimir Putin, Præsdent, Rusland.

Paul Piff, forsker i social psykologi udtaler: ”Når en persons rigdom øges, falder deres medfølelse og empati” … Gennem undersøgelser og studier har Piff og hans kolleger konstateret, at rigere individer er mere tilbøjelige til at moralisere grådighed og selvinteresse og mindre tilbøjelige til at være prosociale og mere tilbøjelige til at snyde og bryde love, hvis det passer dem.
Man retfærdiggør sine fordele og overbeviser sig selv om, at man har fortjent det. Og dette gælder som en psykologisk faktor selv i et spil Matador, hvor man kan observere forsøgspersoner, der straks de får flere penge end deres medspillere udviser ændret adfærd:
”De rige spillere flyttede deres brikker mere højlydt. De spiste endda flere snacks fra en skål end de andre spillere, der var blevet tildelt den fattige rolle, og de begyndte at blive grovere mod deres modstandere. Desuden var de rige aktørers forståelse af situationen fuldstændig forskruet: efter spillet talte de om, hvordan de havde fortjent deres succes, selvom spillet fra start af var fordelt ulige, og deres sejr skulle ses som uundgåelig. “Det er en virkelig utrolig indsigt i, hvordan sindet rationaliserer,” siger Piff.

Det er jo en gammel sandhed, at ”magt korrumperer”. Det nye er, at flere og flere forskningsstudier peger på, at magt og penge grundlæggende ændrer vores hjerne og adfærd i en asocial retning. Magt og penge har en tendens til at gøre os mere grådige, hvilket bl.a. Panama afsløringerne af rige og kendtes voldsomme skatteunddragelser vidner om. Eksempelvis kan det være utroligt svært at forstå, hvorfor superrige fodboldstjerner som Messi og Ronaldo kan begå så voldsom skattekriminalitet. Det er jo ikke ligefremmen penge de mangler.

Det er desto meget mere bekymrende, da forskningen også er med til at forklare og problematisere den stigende ulighed i verden, hvor en mindre og mindre del af befolkningen ejer en større og større del, og får mere og mere magt. Hvis superrige får mere og mere magt og opfører sig mere amoralsk og uden empati, er det selvsagt bekymrende for udviklingen i verden generelt.

Richard Branson, britisk virksomhedsentreprenør og milliardær

Heldigvis er der dog også eksempler på superrige, der anvender deres enorme formue på at gøre verden til et bedre sted som eksempelvis Bill Gates og Richard Branson.

Det er altså muligt at løfte sig ud over de mange de indbyggede negative psykologiske effekter af magt og rigdom, og det gælder ifølge professor Keltner i øvrigt på alle niveauer og positioner, hvor man udøver magt:
Det handler bl.a. om at være opmærksom på, hvad magten gør ved dig. Fokusere på andre og være generøs. Udvise respekt for andre og arbejde på at hjælpe andre. Det har i øvrigt den sidegevinst at gøre ens liv betydeligt mere tilfredsstillende og meningsfuldt.